
Danske Prædikener Genfortalt
Prædikengenren er en anvendelsens genre, og uden sammenligning den mest anvendte i dansk litteratur. Genren er både mundtlig og skriftlig. Podcastserien imødegår dette særkende ved at udarbejde mundtlige udlægninger af skriftlige kilder. Hver episode indeholder en samtale mellem en vært og en mikrofonholder, som præsenterer en prædikant og udlægger en udvalgt historisk prædiken.
Danske Prædikener Genfortalt (www.danskepraedikenergenfortalt.dk) er et selvinitieret og ufinansieret projekt med fokus på historiske prædikener og forskningsformidling. Projektet samarbejder med Danske Talers prædikenprojekt og Københavns Universitet, hvor jeg i 2025 er tilknyttet som gæsteforsker.
Projektet beror på indsigter fra forskere og praktiske hermeneutikere, som indvilliger i at udlægge prædikener. For formålet er at lade de gamle tekster komme til orde i genfortællinger. Samtalerne og genfortællingerne udkommer som podcasts, både her på siden og i gængse podcast-apps.
Optagelserne godkendes af de medvirkende, inden de offentliggøres. De korte musiksekvenser i optagelserne er indspillet og redigeret af Henrik David Mikkelsen.
Billedet, som ses på podcastserien, stammer fra den svenske kunstner Lenke Rothmans (1929-2008) skitsebog fra 1963.
Bag podcasten står jeg, Kristian Mejrup. Jeg er sognepræst i Thomas Kingo Kirke i Odense og kirkehistoriker. Har du spørgsmål eller kommentarer til projektet, er du velkommen til at kontakte mig.
Danske Prædikener Genfortalt
Andreas Wöldikes greb om lignelsen om den rige mand og Lazarus. 1set
Vigtigere end social uretfærdighed er sindelaget og dyder, for de har betydning også for din befordring i efterlivet. Andreas Wöldikes (1752-1836) prædiken til 1set går frem vers for vers. Hans to-binds samling blev til i 1780'erne, hvor han virkede som præst i Vallø på Sydsjælland. Samlingen indeholdt lidt af hvert, både søndagsprædikener, konfirmandtaler, vielsestaler, samt talen, han holdt ved sin søns begravelse. Thomas Hårbøl og Kristian Mejrup dykker ned i Wöldikes prædikener.