Danske Prædikener Genfortalt

"Lad slaverne komme til mig". 1seh3k, 2trk

Danske Prædikener Genfortalt Season 2 Episode 10

Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraskende anderledes udlægning af teksten. Optagelsen er fra marts 2024. 

*** 

Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? Gitte Buch-Hansen, bibelforsker og hjælpepræst, leverer en spritny fortolkning af en klassisk tekst, som indgår i folkekirkens dåbsritual. Det græske ord (paidion, paidia), som ligger til grund for oversættelsen af ”lad de små børn komme til mig”, kan nemlig betyde begge dele. Bibelforskeren argumenterer imidlertid for, at det er slaverne, som Markus har i tankerne. Hvilke konsekvenser denne læsning får, drøftes i en samtale med Kristian Mejrup. 110324