Danske Prædikener Genfortalt
Danske Prædikener Genfortalt (www.danskepraedikenergenfortalt.dk) er en podcast med fokus på historiske prædikener. Projektet samarbejder med Danske Talers prædikenprojekt og Københavns Universitet. Formålet er at lade de gamle tekster komme til orde i genfortællinger. Samtalerne og genfortællingerne udkommer som podcasts, både her på siden og i gængse podcast-apps.
Optagelserne godkendes af de medvirkende, inden de offentliggøres. De korte musiksekvenser i optagelserne er indspillet og redigeret af Henrik David Mikkelsen.
Billedet, som ses på podcastserien, stammer fra den svenske kunstner Lenke Rothmans (1929-2008) skitsebog fra 1963.
Bag podcasten står Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense og kirkehistoriker.
Prædikengenren er en anvendelsens genre, og uden sammenligning den mest anvendte i dansk litteratur. Genren er både mundtlig og skriftlig. Podcastserien imødegår dette særkende ved at udarbejde mundtlige udlægninger af skriftlige kilder. Hver episode indeholder en samtale mellem en vært og en mikrofonholder, som præsenterer en prædikant og udlægger en udvalgt historisk prædiken.
Danske Prædikener Genfortalt
Juleprædikener, Arendts krybbespil og Esbechs manuskripter
I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens krybbespil.
Det handler også om Johannes Esbechs (1932-2023) utrykte juleprædikener fra 1960’ernes Odense og 1970’ernes Marslev og Birkende. Med i samtalen er Iben Bager Sjødahl Nielsen, sognepræst i Munkebo, og Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke, Odense. Optagelse 05.12. 2025 til julen i 2trk.
Kildematerialet, vi har med at gøre, er ikke offentliggjorte prædikenmanuskripter, som giver et (mikrohistorisk) indblik i en hverdag for en fynsk by- og landpræst, og hvordan han prædikener på juleaften i årene 1960-1978 i en tid præget af kold krig, ungdomsoprør og traditionsopbrud.
Billede: Relief af eg fra o. 1500, som stammer fra den nu nedrevne kirke i Rosted, Hornum Herred, Ålborg Amt. National Museet.
Oversigt over prædikener samt salme (alle numrene som er angivet er fra Den Danske Salmebog 1953)
SALMER
76 – Det kimer nu til julefest (nu 94)
81 – Velkommen igen, Guds engle små (nu 99)
82 – Kimer, I klokker (nu 100)
85 – Et barn er født i Betlehem (nu 104)
93 – Hjerte, løft din glædes vinger (nu 114)
96 – Julen har englelyd (nu 118)
106 – En rose så jeg skyde (nu 117)
109 – Julen har bragt velsignet bud (nu 119)
110 – Glade jul, dejlige jul (nu 120)
111 – Dejlig er jorden (nu 121)
113 – Dejlig er den himmel blå (nu 136)
JULEPRÆDIKENER
- Juleaften 1960 [1trk]. ”Frb. Hosp” Luk 2,1-1
Salmer: 76-109-82 - Juleaften 1961 [2trk] ”Kl. 16½” Luk 2,1-14
Salmer: 76-113/109-110 - Juleaften 1962 [1trk]. ”M. 15”. [titel:] ”En glædelig jul”
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1963 [2trk] ”M 16½” ”Næsby: Juled. 10.” (Johs 1,1-14)
[ingen salmer anført] - Juleaften 1964 [1trk]. ”M. 15”.
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1965 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-20.
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1966 [1trk]. ”M. 15”.
Salmer: 76-85 / 109-110 NB. Intet manuskript til juleaften 1968 - Juleaften 1967 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-14.
Salmer: 76-113 / 109-110 - [Juleaften 1968 – manuskript mangler]
- Juleaften 1969 [2trk]. ”M.16½” [ingen tekstangivelse]
Salmer: 76-85 / 109-110 [udstreget: 82-96 / 93-111]
[skift fra Munkebjerg Kirke til kirkerne i Marslev og Birkende] - Juleaften 1970 [1trk]. ”M.17 B15½”
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1971 [2trk]. ”M.15,45” B.17
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1972 ”(4 s.i.advent)” [1trk]. ”M.17 B15½”
Salmer: 76-81[!] / 109-110 - Juleaften 1973 [2trk]. ”M.15” B.16½”
Salmer: 76-106 / 109-110 - Juleaften 1974 [1trk]. ”M.16½ B15”
Salmer: 76-113[!] / 109-110 - Juleaften 1975 [2trk]. ”M.15” B.16½”
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1976 [1trk]. ”M.16½ B15”
Salmer: 76-81 / 109-110 - Juleaften 1977 [2trk]. ”M.15” B.16½”
Salmer: 76-85 / 109-110 - Juleaften 1978 [1trk]. ”M.16.30 B15” [håndskrevet]
Salmer: 76-81 / 109-110